Tilbage til alle indlæg
Bankkontotilskud vs. finansiel uddannelse
AI-generated illustration: a participant completing a financial literacy assessment.

Bankkontotilskud vs. finansiel uddannelse

Selvom standarden for forskning i økonomi nogle gange kan være ubeskriveligt høj, bliver jeg opmuntret af meget af den interessante forskning, jeg ser fra kolleger i disciplinen. En artikel, jeg for nylig stødte på af forfatterne Shawn Cole, Thomas Sampson og Bilal Zia, bruger (Cole m.fl. 2011) et randomiseret kontrolleret forsøg til at studere effekterne af finansiel uddannelse og effekterne af et bankstøttetilskud sammen. Dette vakte min interesse. Det ville selvfølgelig være belejligt, hvis finansiel uddannelse var den bedste og eneste løsning til at fremme finansiel inklusion, men min uddannelse og min kritiske tænkning fortæller mig, at det aldrig kan være sandt. I dette tilfælde var det en ældre artikel, men det begejstrer mig at se, at andre forfattere i økonomilitteraturen tog fat på vanskelige spørgsmål relateret til finansiel forståelse. Hvad fandt de? Og hvad var begrænsningerne og de yderligere spørgsmål, der var forbundet med deres resultater?


Forfatterne undersøgte den indonesiske kontekst med 3.360 husstande i 112 landsbyer mellem juli og december 2007, samt en indisk stikprøve taget fra nær Ahmedabad, Gujarat. Én gruppe modtog slet ingen intervention (kontrol), én gruppe modtog tilbud om subsidierede bankkonti (behandling 1), én gruppe modtog grundlæggende finansiel uddannelse (behandling 2), og én gruppe modtog både tilbud om subsidierede bankkonti og grundlæggende finansiel uddannelse (behandling 3). Forfatterne havde til hensigt at vurdere, hvor sandsynligt det var, at deltagerne havde en bankkonto efter at have modtaget en af behandlingerne.


Adults seated at wooden desks in a village classroom while an instructor stands beside a whiteboard
AI-genereret illustration: en landsbyskole i økonomi i Indonesien.

Forfatterne finder, at finansiel forståelse er lav i Indonesien, hvor omkring 52 % af spørgsmålene på en standard finansiel læsefærdighedstest bliver besvaret korrekt. I Indien svarede personer kun korrekt på 34 % af spørgsmålene om finansiel læsefærdighed. Det er svært at få lignende data fra den periode fra USA, men de mest sammenlignelige data, jeg har kunnet finde, stammer fra Financial Literacy Around the World-rapporten, som vurderer USA til at have 57% af individer, der er finansielt kompetente, Indonesien som havende 32% af befolkningen med finansielt læsekyndige (Klapper m.fl. 2015).


Kortsigtede konsekvenser

Med fokus på selve undersøgelsen finder forfatterne, at personer, der får tilbudt et incitament på 125.000 rupier, øgede brugen af bankkonti med omkring 13,7 % i Indien, mens subsidiet på 14 amerikanske dollars i Indonesien gav en tilsvarende effekt. Finansiel uddannelse alene øgede ikke væsentligt andelen af personer, der åbnede en formel bankkonto.


A crowded bank branch with customers queuing at teller windows and others waiting on benches
AI-genereret illustration: kunder i kø ved en bankfilial i Indonesien.

Langsigtede konsekvenser

Forfatterne finder, at bankkonti er vanskelige over en toårig opfølgningsperiode, hvilket betyder, at nogle personer, der fik højere initiale tilskud, fortsatte med at bruge formelle banktjenester. Andre personer, dem med lav finansiel forståelse, kan dog have åbnet bankkonti blot for at modtage tilskuddet, men efterfølgende aldrig brugt deres bankkonti og derefter lukket dem.


Grundlæggende er jeg ikke sikker på, at jeg er enig i forfatternes påståede præmis, som er, at finansiel uddannelse er tænkt som et redskab til at udvide "dybden og bredden af det finansielle system." Jeg mener, at finansiel uddannelse, set fra en banks perspektiv, er et redskab til at motivere til mere ansvarlig brug af penge og kredit, hvilket igen vil give bedre resultater for individet og banken. Jeg betragter dette som en win-win, og jeg mener, forfatterne er omhyggelige med ikke at nedvurdere finansiel uddannelse som helhed.


Måske det mest fremtrædende punkt i artiklen, i hvert fald for mig, opstår, når forfatterne siger: "Dette resultat har vigtige konsekvenser for ønskværdigheden af subsidier som et redskab til at udvide finansiel adgang: økonomiske incitamenter alene er måske ikke tilstrækkelige til at trække uuddannede husholdninger ind i det finansielle system, da disse husholdninger måske blot gør krav på incitamenterne uden faktisk at bruge tjenesterne." Dette er et virkelig vigtigt punkt og, måske et emne til en anden dag, stemmer overens med den berømte "Lucas Critique", hvor nobelprisvinder Robert Lucas formulerede behovet for at indarbejde, hvordan individer opfører sig strategisk og fremadskuende i vores økonomiske modeller og empiriske estimater.


Set fra et økonomisk synspunkt er det utroligt vigtigt at undersøge denne slags spørgsmål, så vi kan forsøge at sætte tal på fordelene ved at bruge tilskud og finansielle uddannelsesindsatser. Det er en del af vores arbejdsmetode hos Dollar Scholars at overvåge, gennemgå, analysere og sammenfatte akademisk litteratur om finansiel uddannelse for bedre at levere tjenester til vores modtagere og for at levere mere omkostningseffektive og omkostningseffektive løsninger til at øge den finansielle forståelse.


Vigtigt er det, at forfatterne omtaler finansiel uddannelse som relativt dyr. For os hos Dollar Scholars er jeg ikke sikker på, at deres pris på 17 amerikanske dollars per person til uddannelse i finansiel læsefærdighed virker rimelig. Vi er jo økonomer, og det er vores opgave at fungere og præstere godt under meget stramme ressourcebegrænsninger. Hvis noget, bør økonomer vide, at penge og finansiering ikke vokser på træer!


Referencer

  • Cole, Shawn, Thomas Sampson, and Bilal Zia. 2011. “Prices or knowledge? What drives demand for financial services in emerging markets?” The journal of finance 66 (6): 1933–1967.
  • Klapper, Leora, Annamaria Lusardi, and Peter van Oudheusden. 2015. Financial Literacy Around the World: Insights from the Standard & Poor’s Ratings Services Global Financial Literacy Survey. Standard & Poor’s Ratings Services. https://gflec.org/wp-content/uploads/2015/11/Finlit_paper_16_F2_singles.pdf.